Garmin echoMAP 92sv UDEN Transducer

Varenummer Garmin echoMAP 92sv UDEN Transducer Tip en ven
Garmin echoMAP 92sv UDEN Transducer
6.999,00 DKK
Du sparer 30,00% Førpris: 9.999,00 DKK




Beskrivelse:

Vægt på kerneydelserne – det logiske valg i en mindre båd

  • Kontrastrig 9’’ bredformat-farveskærm med knapbetjening
  • Indbygget ClearVü™ og SideVü™ scanningsekkolod¹
  • Indbygget 500 W (RMS) HD-ID™-ekkolod (4.000 W peak-to-peak)
  • 5 Hz intern GPS-/GLONASS-modtager
  • Holder med vippe-/drejefunktion og hurtig frakobling

echoMAP 92sv har 9-tommers farveskærm med automatisk justering af baggrundslys. Hurtig, højfølsom 5 Hz GPS/GLONASS opdaterer position, fart og kurs fem gange i sekundet, så din bevægelse på skærmen bliver mere glidende. echoMAP 92sv understøtter 77/200 kHz transducere til ferskvandsbrug, 50/200 kHz til saltvand samt Garmin DownVü™/SideVü™ for en nærmest fotografisk præsentation af, hvad der findes under vandet. Den understøtter også Minn Kota® og MotorGuide® elmotorer med integrerede transducere. Kabler monteres i holderen, så du lynhurtigt kan montere og afmontere din enhed, uden at skulle forbinde stik. Hæk- og elmotorbeslag medfølger transduceren.

Næsten fotografisk – Garmin DownVü og SideVü

Garmin DownVü™ scanningsekkolod giver et nærmest fotografisk billede af, hvad der findes under din båd. Garmin SideVü™ giver et krystalklart billede af landskabet ud til op til 200 meter på hver side af båden – se strukturer, undervandsobjekter og fisk. HD-ID fishfinder og både DownVü og SideVü findes integreret i en enkelt transducer. Der er også HD-ID-understøttelse af Minn Kota og MotorGuide elmotorer med integrerede transducere. echoMAP har mulighed for optagelse af ekkolodsbilleder, hvor ekkoerne parres med positionsdata, som gemmes til senere afspilning på computer med HomePort™ planlægningssoftware. Brug kablet til deling af brugerdata til at dele waypoints og ruter mellem flere enheder.

Kurs og position opdateret 5 gange i sekundet

echoMAP har 5 Hz Garmin GPS-antenne, som fem gange i sekundet opdaterer position, fart og kurs – det er fem gange hurtigere end en standard GPS. Det giver en væsentlig fordel, når du forsøger at navigere til et waypoint eller vender rundt i dit spor for at se nærmere på noget interessant. Desuden er præcisionen endnu bedre end normalt i kraft af kompatibiliteten med det russiske GLONASS-system. En kritisk lystfisker eller sejler vil opleve den nye GPS-modtager som en mærkbar fordel. echoMAP gemmer op til 5.000 waypoints.

Tag din echoMAP med dig

Når du er ude af vandet, er det nemt at holde din echoMAP godt beskyttet. Du behøver ikke rode med tilslutning og frakobling af kabler, fordi stikkene sidder i holderen. På den måde kan du lynhurtigt montere og afmontere din enhed, uden at skulle forbinde stik.

Kombiner med det rette kort

En markedsledende søkortplotter bør naturligvis kombineres med et markedsledende kort: BlueChart g2 Vision på havet – med blandt andet Garmins berømmede automatiske ruteberegning, 3D-præsentation og luftfotos over havne. Færdes du på søerne, må du ikke gå glip af mulighederne i Garmins unikke Topo Danmark-kort – et landskabskort med integreret dybdekort over 190 søer, kanaler og brakvandsområder. Se hvor du sejler på søernes dybdekurver og afsøg helt præcis de interessante fiskepladser.

Forbedret Auto Guidance

Du skal blot indtaste den position, du vil sejle til, så søger patenteret Garmin Auto Guidance-teknologi øjeblikkeligt i de relevante kort for at oprette en sikker rute på displayet, som hjælper dig med at undgå lave broer, lavt vand og andre kortlagte forhindringer på ruten.

Og endnu bedre har du med den udvidede Version 2.0 nu adgang til endnu flere funktioner og egenskaber. Du kan justere den beregnede Auto Guidance-sti ved at tilføje viapunkter ved stoppesteder eller landemærker langs den ønskede rute. Du kan nemt gennemse farepunkter på den beregnede rute. Og du kan tilmed aktivere en kompatibel Garmin-autopilot, så den følger Auto Guidance ruten automatisk. Andre forbedringer i 2.0 giver dig mulighed for at beregne ankomsttidspunkter ethvert sted på ruten (fremragende til timing af ankomster efter åbning af broer og andre tidskritiske hændelser). Og bedre endnu kan du nu gemme dine plottede Auto Guidance-ruter til fremtidig navigation ved at sikkerhedskopiere dem på et SD™ med din BlueChart® g2 Vision® eller Lake Vü™ HD Ultra kartografi².

Overførsel af GPX waypoints

Hvis du har waypoints, spor eller ofte benyttede ruter gemt på en anden producents GPS-produkt - eller på en håndholdt Garmin-enhed - er det nu nemmere end nogensinde at overføre disse elementer til din nye Garmin-plotter via GPX-softwareformatet, som er branchestandard. GPX er et åbent standardformat til udveksling af GPS-data på tværs af platforme og programmer. Med denne brugervenlige grænsefladeteknologi har Garmin bragt "no waypoint left behind" op på et helt nyt niveau af bekvemmelighed.

Opret dine egne HD-kort

Quickdraw Contours er en gratis, brugervenlig software, som allerede er installeret på din Garmin. Den opretter øjeblikkeligt dine helt egne, personlige HD-fiskekort med 30 cm (1 fod) konturer. Skræddersy dem til dine behov. Det er dine kort. Du ejer dem. Behold dine data for dig selv, eller del dem med Quickdraw-fællesskabet på Garmin Connect. Der kræves ingen særlig kortlægningsekspertise. Du skal blot fiske, mens softwaren opretter kort. Du kommer ikke til at vente eller sende filerne væk, sådan som anden kortlægningssoftware kræver det - resultaterne vises øjeblikkeligt. Brug den med alle Garmin Panoptix™, alle HD-ID™, alle CHIRP-aktiverede Garmin ClearVü-transducere eller NMEA 2000® kompatible dybdetransducere. Har du mere end 1 ekkolod installeret ombord? Quickdraw Contours vælger automatisk det mest egnede ekkolod til at levere det allerbedste resultat til dig!

Flere skyggelægninger i dybdeområder

Angiv op til 10 forskellige dybdeområder med hver sin farve. Gør det nemmere at se destinationsdybder med et enkelt øjekast.

¹Fås i versioner med og uden transducer. Understøtter 77/200 kHz, 50/200 kHz og Garmin DownVü/SideVü-transducere. Se vejledningen til valg af transducer for at få en komplet liste over kompatible transducere.




KONTAKT OS
Tempo Både aps
Søhesten 8
DK-2635 Ishøj
Tlf. 43 730105
Fax. 43 735090
CVR-nummer: 62920815
VI TILBYDER
- Ingen ekspeditionsgebyr
- Ingen gebyr på kortbetaling
- 14 dages fuld returret
- Hurtig levering
- Stort udvalg
- Godkendt betalingssystem
INFO
DankortEuroCard / MasterCardJCBMobilePay OnlineViaBillVisaVisa Electron
Klik her for vores mobilside